NØRDER OG TØJER og fjolser kan komme og gå, men idioter fortsætter resolut.
For at finde den fulde baggrund for slangordet jerk må vi vente på det næste bind af Random House Historical Dictionary of American Slang, der kommer i 1997, men for at lære, hvordan ordet bruges i den amerikanske dialekt – og hvor det begyndte – er vi nu velsignet med bind tre (I til O) af Dictionary of American Regional English (DARE), der udkommer i denne måned, redigeret af USA’s leksikografiske gigant, Fred Cassidy, nu 89 år, sammen med Joan Houston Hall.
I 1805 dannede en studerende på overtro og religion, Herbert Mayo, navneordet tilbage fra det gamle verbum for at anvende det på den kraftige bevægelse af hovedet hos dem, der manifesterer religiøs ekstase: ”Jeg har set alle religiøse trosretninger udøvet af rykkere.”
Ejernbanefolk, især i Pennsylvania, brugte også udsagnsordet til at udmønte jerkwater town, efter at man øste vand op fra track pan (et trug mellem skinnerne) i en by, der var for lille til et togstop. Sydvestlige folk fandt på beef jerky, strimler af tørret oksekød, baseret på et spansk-amerikansk ord, charqui, for “jerked meat”. I 1883 gav humoristen George Peck i ”Peck’s Bad Boy”’ verbet en betydning af ”servere, trække, uddele” med ”Jeg må gå ned til den sødede vindfabrik og ryste sodavand.”’ (”86 on the houseboat, 99 — I’ll shoot one and stretch it” betyder ”We’re all out of banana split, chief soda jerk, so I’ll draw a medium Coke.”’)
Indian, der nu er under angreb af dem, der foretrækker ”Native American”, har en historie med at danne mange sætninger. Indianermajs er en korngræsart, der bruges til mad, men indianerbrød er majsbrød lavet af rigtig majs. En indianerbrænding påføres ved at ”gribe fat i en persons arm med begge hænder og dreje i modsatte retninger på samme tid”. (I Bronx kaldes det en noogie.)