Humlebi-koloniers livscyklus
Forår
Dronninger, der har overvintret, kommer frem – typisk i midten til slutningen af april og begyndelsen af maj. Dronningerne er nu hovedsageligt solitære – de grundlægger en rede og forsyner den med pollen og nektar. Hun laver først vokspotter fra kirtler på bagkroppen – hvori hun opbevarer nektar. Endelig lægger hun sine første æg i de pollenkugler, hun har bragt med sig hjem, og skaber derved en “yngleklump”. Dronningen opfostrer den første runde af arbejderbier alene – hun skal selv finde føde, udruge yngelklumpen, forsvare reden og ernære sig selv. Æggene klækkes til larver, der ligner maddiker, og gennemgår flere larvestadier, inden de spinder en kokon og fuldfører forvandlingen, kaldet metamorfose, til voksne arbejdere.
Første sommer
De første arbejdere kommer ud af deres silkeagtige kokon 2-3 uger efter, at de er blevet lagt som æg, og overtager opgaverne med at søge føde, passe yngel og forsvare reden. Herefter forbliver dronningen inde i kolonien og lægger æg og tager sig af yngel. Reden er udruget, og temperaturen svæver konstant omkring 30C, selv når temperaturen udenfor er langt koldere, endog ned til 0C.
Slutsommer og/eller efterår
Kolonierne er typisk på deres maksimale størrelse, fra 30 til op til 400 individer (afhængigt af arten). På dette tidspunkt begynder dronningen at lægge ubefrugtede æg, som vil udvikle sig til hanner, kaldet droner, og arbejderne vil begynde at opfostre befrugtede æg til nye dronninger, kaldet gyner. Droner og gyner forlader reden og parrer sig. På dette tidspunkt er produktionen af arbejdere typisk ophørt, og arbejderne og den stiftende dronning dør alle naturligt ud, så der kun er de nyligt parrede gyner tilbage. Tidspunktet for overgangen til produktion af reproduktive individer (droner og gyner) varierer alt efter art. Det sker så tidligt som sidst i juni og så sent som i august-september.
Vinter
Parede gyner opbygger fedtreserver og finder et egnet sted til overvintring – normalt graver de sig ned i løs jord og stråtag. Gyner går derefter ind i diapause ved at syntetisere alkoholmolekyler (svarende til frostvæske) for at beskytte deres celler og organer mod nedfrysning. En typisk dvaleperiode varer fra 6-9 måneder.