5 grundlæggende regler for improvisation
Her er endnu et sæt regler, som går rundt på internettet (se dog vores kommentar om reglerne for improvisation). Vi er ikke bekendt med kilden til dette regelsæt – hvis du har, så lad os endelig vide det.
1) Don’t Deny
Benægtelse er den vigtigste årsag til, at de fleste scener går galt. Hver gang du afviser et tilbud fra din partner, vil din scene næsten øjeblikkeligt komme til at gå i stå. Eksempel: Spiller A) “Hej, mit navn er Jim. Velkommen til min butik.” Spiller B) “Dette er ikke en butik, det er et fly. Og du er ikke Jim, du er en antilope.”
2) Stil ikke åbne spørgsmål
Åbne spørgsmål (som “Hvem er du?”) er scenedræbere, fordi de tvinger din partner til at stoppe det, han/hun er i gang med, og komme med et svar. Når du stiller din partner et åbent spørgsmål, lægger du byrden for at komme med noget “interessant” på din partner – så I laver ikke længere en scene sammen, men tvinger den ene person til at gøre mere arbejde, end du er villig til.
3) Du behøver ikke at være sjov.
Den skjulte gåde i improvisation er, at jo hårdere du forsøger ikke at være sjov, jo mere sjov bliver din scene. Hvorfor? Fordi det er den allerbedste form for improvisationsscene, du kan lave, er en “interessant” scene, ikke nødvendigvis en “sjov” scene. Når du laver en interessant scene, sker der en meget overraskende ting … det sjove kommer helt af sig selv.
De bedste måder at gå frem på er at holde sig til din karakter, holde sig til den historie, der bliver fortalt, og holde sig inden for virkeligheden i den scene, du spiller.
4) Du kan se godt ud, hvis du får din partner til at se godt ud.
Når du er med i en scene, vil scenen blive bedre, jo bedre du får din partner til at se ud, og som et direkte resultat heraf vil du også se bedre ud. Alt for ofte har jeg set spillere komme ind på en scene, og jeg kan bare se, at de har en rigtig god idé om den karakter, de skal spille, eller en idé, de gerne vil lave. Det er vidunderligt, men gæt hvad? Din partner har sandsynligvis absolut ingen anelse om, hvad der er ved at koge i dit onde lille sind, og har derfor ingen anelse om, hvordan han/hun skal reagere. Og uanset hvor genial din idé end måtte være, er den praktisk talt værdiløs, hvis scenen som helhed går dårligt.
5) Fortæl en historie.
At fortælle en historie er nok den letteste regel at huske, men den sværeste at udføre. Den virkelige magi ved improvisation er, når vi ser spillerne tage helt tilfældige forslag (som en blikkenslager og en taxachauffør, der sælger sko i en spedalskhedskoloni ) og på en eller anden måde “får det til at fungere”. Hvis alle disse urelaterede elementer skal mødes, så skal det ske i løbet af en interessant fortælling. Så det er netop det, som spillerne skal forsøge at gøre, nemlig at fortælle os alle en historie.